Eksempler på det jeg arbejder med i Loop Company.

Digitaliseringscases

Styrk Digitaliseringen

Video med cases fra digitaliseringsopgaver.

Kunde: ARLA

Facilitering af innovationsproces

Identifikation af opportunity areas indenfor et udvalgt fagligt område. Afprøvning af metoder samt tilpasning til konkret praksis. Konceptudvikling og next steps defineret.

Kunde: Fjernvarme Fyn

Innovation i vedligeholdelsesplanlægningen

Afdækning af automatiserings og AI potentiale i planlægningsarbejdet. Afprøvning af metoder til facilitering og involvering.

Kunde: Social- og boligstyrelsen

Innovation og effektivisering i digitaliseringen

Metodeudvikling af træning af IT-afdeling, i forhold til effektivisering, automatisering og brug af AI i eget arbejde og for forretningen.

Kunde: Lån&Spar Bank

Facilitering af innovationsproces

I samarbejde med en udvalgt medarbejdergruppe arbejdes der med udvikling af nye værdiskabende kundekoncepter.

Kunde: Stryhns

Facilitering af innovationsproces

Identifikation af mulighedsrum på tværs af produktlinjer. Ide og konceptudvikling af koncept og produktideer frem mod 2023.

Kunde: Brandts

Hvordan skaber vi relevante digitale oplevelser i udendørsrummet?

Konceptudvikling af en række oplevelser til gæster i Brandts-området. Oplevelserne trækker tråde tilbage i tiden, fortæller facts og involverer gæsten i samskabelse via egen device og augmentet reality. Konceptet er under udviking og fundraising.

Kunde: LEGO

Hvordan kan vi kvalificere beslutninger om indkøb og specifikationer af systemer med design tænkning?

LEGO ønsker at vende den traditionelle tilgang til indkøb af software på hovedet. Indkøb af store systemer der skal anvendes på tværs af organisationen globalt, bør foregå i en brugerorienteret tilgang, med både fremtidsperspektiver og historie som omdrejningspunkt. Hvad skal vi kunne? Hvem bruger systemet? Hvem gør ikke og hvorfor?

Loop Company arbejder med til at kortlægge, analysere og beskrive perspektiverne for et IT system. I interviews og workshop skaber vi overblik over brugerbehov, udfolder og visualiserer perspektiver og ønskede use-cases. Processen involverer brugere og leverandører og har til formål at understøtte beslutningen om og investeringen i det konkrete IT system.

Kunde: Energinet Open Door Lab

Hvordan kan vi anonymisere forsyningsdata, så de kan sikkert kan stilles til rådighed for kommuner og virksomheder i arbejdet med at finde løsninger til den grønne omstilling?

Energinets Open Door Lab, tog initiativet til et SPRINT, med det formål at finde løsninger til udfordringen med anonymisering af forsyningsdata. I sprintet deltog forskere og specialister i anonymisering fra Alexandra instituttet, SDU, Danmarks Statistik og Energinet.

Loop Company er sparringspartner på proces og faciliterer ugens SPRINT, samt bidrager med videoproduktion der understøtter fortællingen om dels udfordring og resultater.

Kunde: Maersk

Hvordan kan vi bruge ny digital teknologi, som Virtual Reality, til at træne sikkerhed om bord?

Maersk er langt fremme på avanceret simulering og træning. Maersk Training og Maersk Line ønskede at teste, om VR kan udnyttes til træning af særligt kritiske sikkerheds-situationer.

Loop Company planlagde og faciliterede 2 workshops med deltagere fra Maersk Training og Maersk Line og Virsabi (VR-bureau), samt en forsker i VR fra KU. Udfordringen var at skabe forståelse for virkeligheden om bord på et kæmpe Maersk Line skib, overblik over alle de mulige situationer der kunne bruges som træningscase og så at lave det bedste match for test af teknologien.

Kunde: Energinet Graduates

Hvordan skal vi klæde nyansatte graduates på til at kunne agere som T-shaped ressourcer ind i den nye strategi?

Energinet er midt i en digital udvikling og spiller en vigtig rolle på energiområdet, både nationalt og internationalt. Hvert år ansættes 7-8 graduates, som udover de opgaver de varetager i de afdelinger de arbejder i, at understøtte samarbejde, videndeling og organisatorisk nysgerrighed på tværs af organisationen. Loop Company har udviklet et forløb der understøtter denne rolle. I 3 dage underviser Julie i enkle involverende og overbliksskabende metoder. Vi arbejder med rollen som facilitator eller nysgerrig spørgsmålsstiller og tager udgangspunkt i de konkrete opgaver de hver isæt skal arbejde med.

Kunde: Vestas

Digitaliserings SPRINT

Vestas har identificeret en række områder hvor det forventes at digitale systemer og programmer kan skabe værdi. For at afprøve dette gennemføres en række POC  (Proof of Concept), for at bevise, eller belyse muligheder og perspektiver.

Hvad kan den digitale værktøjskasse (IOT, Machine learning, AI mm) gøre for bl.a. effektivitet, energiudnyttelsen og forretningen mm. Hvert POC SPRINT leverer ud over det ønskede bevis, smoketest, dokumentation for forretningsperspektivet, overblik over implikationer og potentiale i form af rapport, ppt og videoillustrationer. Alle workshops gennemføres med involvering på tværs af organisationen og med eksterne leverandører.

Kunde: Frederiksberg Biblioteker

Hvordan får vi fat i nye kundesegmenter i det digitale bibliotek

Frederiksberg Bibliotek vil gerne kunne tilbyde indhold på de digitale platforme. Især har de identificeret nogle segmenter som de gerne vil kunne fange digitalt. Men med hvad?

Dette udfordringer har de adresseret i en række arbejdsdage og workshop, hvor Loop Company har bidraget med værktøjer, tilgang og facilitering.

Kunde: Dansk Design Center og D2i

Facilitering af SPRINT i digital transformation

I samarbejde med Tokerød+, faciliterede Loop et digitaliserings-SPRINT i regi af SPRINT DIGITAL. Opgaven for de to deltagervirksomheder var, at tydeliggøre deres digitale løsning, afprøve den og prioritere features før kodning. Heldigvis giver en uge med fuld damp og koncentration, bemærkelsesværdige resultater.

Kunde: LEGO IT

Design tænkning som metode i IT systemudvikling

Opgaven handlede om at finde et nyt system til afløsning af det gl. En opgave der blev løst med udgangspunkt i designtænkningens afdækkende og overbliksskabende metoder. Loop var hyret til at forberede og facilitere en workshop, med det formål at identificere et eller flere systemer der kunne leve op til krav. De mange brugere blev kortlagt, de jobs systemet skal kunne løse blev afdækket og processen skabte overblik over en række vigtige funktioner og hensyn.

Kunde: Trifork

Co-facilitering af SPRINT

Aalborg Universitet havde valgt at arbejde med SPRINT-metoden i to opgaver, som Loop co-faciliterede. Identifikation af et nyt Facility Management og et nyt CRM system. Før begge SPRINT,, interviewede vi brugere, kortlagde behov og identificerede vigtige temaer at adressere på workshoppen. Igen viste interviews og kortlægning af nuværende og ønsket anvendelse af programmerne, at være kvalificerede udgangspunkter og medvirkende til at vi nåede de ønskede resultater på de kun 5 dages sprint.

Kunde: Nørgaard Mikkelsen

Facilitering af innovationsworkshop hos kunde

Loop havde fornøjelsen af at facilitere en 2 dages innovationsworkshop hos en kunde. Kommunikation og formidling af fødevarer er tæt forbundet med udvikling af koncepter og produktudvikling.

Kunde: Hole Kommune Norge

Facilitering af strategiworkshop

Den norske kommune Hole havde valgt at tage til Kolding for at finde inspiration og ro til at udvikle en ny sundhedsstrategi. Loop faciliterede processen og sørgede for inspirerende oplægsholdere og input om service-design.  De 3 dages workshop resulterede i et meget stærkt udgangspunkt for den videre udvikling og involvering hjemme i Hole.

Kunde: Hydro A/S

Hvordan skaber vi en innovativ kultur?

Jeg har uddannet en gruppe innovationsambassadører til at arbejde med udvikling af en innovativ kultur. De har på et kort uddannelsesforløb blevet klædt på til at bearbejde input og facilitere kreative og inddragende processer.

Kunde: Energinet.dk

Koncepter til aktivering af forbrugerne

Energinet.dk, udviklingsafdelingen, som jeg tidligere har faciliteret innovations-processer for, har fortsat gang i en række initiativer af faglig, procesmæssige og strategisk karakter. Jeg hjælper med sparring om valg af metoder og værktøjer, procesdesign og rådgivning omkring involvering og kommunikation på tværs i organisationen.

Kunde: Finanssektorens Uddannelsescenter

Hvordan kan vi arbejde med Design-tænkning i finanssektoren?

Som associeret konsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter, har jeg blandt andet den fornøjelse at tage holdet af masterstuderende fra Master i Ledelse med til London og undervise dem i Design-tænkning og innovation med Londons fintech-industri som referenceramme. Nils Elmark der er journalist og specialist på området, bidrager med den finansfaglige referenceramme.

Kunde: Naturturisme

Udarbejdelse af et Herbergskoncept til Øhavsstien.

En kombination af interesse for emnet, kendskab til området og viden om konceptudvikling, gav mig opgaven at udvikle et herbergskoncept til Øhavsstien. Opgaven var at forstå vandrernes behov og koble dem med muligheder for etablering af herberger for vandrere, ridende og cyklende gæster.

Kunde: Logitech

Hvordan arbejder vi med en megatrend og definerer vores relevans i forhold til den?

Hvordan går man tendenser og trends i møde? Hvordan identificerer vi, hvor vores forretning ville kunne arbejde værdiskabende med netop den trend eller tendens? I maj var jeg igen i Lausanne, for at arbejde sammen med front-end teamet i en af Logitechs kerneforretningsområder. Min opgave er primært proces-design, forberedelse af input og facilitering.

Kunde: Tempur

Front-end konceptudvikling og sideløbende dialog om metoder og proces

Dan-Foam eller Tempur som vi kender produktet, arbejder på at kvalificere front-end-processen og de metoder og processer der kan bidrage til værdiskabende innovation. Den bedste kompetenceudvikling sker i arbejdet med en konkret opgave. Jeg hjælper med procesdesign, facilitering og bidrager med metoder og værktøjer til konceptudviklingen. Undervejs arbejder vi med kompetenceopmærksomhed og metoder.

Kunde: Logitech

Hvordan arbejder vi med en megatrend og definerer vores relevans i forhold til den?

Hvordan går man tendenser og trends i møde? Hvordan identificerer vi, hvor vores forretning ville kunne arbejde værdiskabende med netop den trend eller tendens? I maj var jeg igen i Lausanne, for at arbejde sammen med front-end teamet i en af Logitechs kerneforretningsområder. Min opgave er primært proces-design, forberedelse af input og facilitering.

Kunde: Kruuse

Brugerfokuseret innovation i veterinærbranchen

I samarbejde med Designer Sune Kjems fra VIA-design, arbejdede jeg med et stort design- og innovationsprojekt for Kruuse. Kundebesøg i 3 lande og indsamling af viden i organisationen, skabte fundamentet for identificering af mulighedsrum, og den efterfølgende idé og konceptudvikling. Arbejdet resulterede i en række koncepter og ideer til både produkt, salg og markedsføring.

Kunde: Center for sundhedssamarbejde på Århus Universitet

Hvordan skaber vi dialog og samarbejde på tværs af fakulteter og eksterne interessenter?

Fra efteråret 16 til sommer 17. var jeg tilknyttet Center for Sundhedssamarbejde på Århus Universitet. Centeret arbejder med forskning og kommunikation af viden om sundhed i et interdisciplinært samarbejde med andre vidensinstitutioner, kommuner og virksomheder. Min opgave var at bidrage med design-tænkning og innovationsmetoder i arbejdet med at styrke forbindelsen mellem viden og forskning og den værdi forskning kan skabe i samfundet og for virksomheder.

Freelance for:  EGN gruppen

Hvordan mødes vi i værdiskabende netværk med inspiration og sparring på tværs?

I gennem flere år har jeg holdt inspirationsoplæg i Netværk Danmarks innovationsnetværk. I 2017 har jeg overtaget mødeledelsen af de 8 innovationsnetværksgrupper. Jeg deler den faglige opmærksomhed og nysgerrighed på innovationsfagligheden og bidrager med mødeplanlægning og mødeledelse, – og indimellem små oplæg til dialog.

Kunde: Væksthus Syddanmark

Hvordan skærper vi vores profil, produkter på hylden og optimerer i maskinrummet?

For Væksthus Syddanmark faciliterer jeg en række tema og vækst camps fordelt over året. Det overordnede tema er Fødevareoplevelser. Vækstvirksomheder, SMV og iværksættere arbejder med emballageudvikling, udvikling af processer i organisationen, kunderelationer, innovation, oplevelser og meget mere.

Kunde: Logitech

Front-end sprint-proces til Gaming-verdenen

Silicon Valley og Logitech kaldte mig over til en front-end innovationsproces for et, for mig, nyt forretningsområde. Gaming keyboard og mus. Sammen kiggede vi med ny opmærksomhed på muligheder for nye gaming-koncepter og trænede samtidig medarbejdere i sprint-processens metoder. Jeg faciliterede processen med inddragelse af ressourcer fra hele verden der samarbejdede om udviklingsprojektet. Inspiration til nye processer og tilgange til innovation er altid et sideprodukt når vi mødes på tværs af verdenshave, kulturer og fagligheder.

Kunde: Rigshospitalet

Hvordan kan vi støtte patienters vanskelige beslutninger?

Patienters beslutningsprocesser kan ofte være vanskelige. Især hvis patienten skal forestille sig en ny fremtid, er i en krisesituation og derudover skal forstå konsekvenserne af forskellige valg. På Center for rygmarvsskade i Hornbæk, arbejdede en projektgruppe med at udvikle nye beslutnings-støtteværktøjer til patienter, pårørende og sundhedsfagligt personale. Jeg bidrog i opgaven til at forstå behov og udvikle prototyper på værktøjer.

Kunde: Videnbyen – Syddanske forskerparker

Hvordan kan vi gøre folkeskoleleverne sultne på at arbejde med robotteknologi og innovation?

For andet år i træk stod Loop Company for to workshops på Future Innovators. Det er en temauge med fokus på at introducere folkeskolernes ældste klasser til at innovation og robotteknologi. Vores bidrag i de i alt 16 workshops over 4 dage, var at facilitere en workshop om metoder til problemløsning og kreativitet, og i et andet spor at facilitere en workshop om personprofiler og præferencer.

https://syddanskeforskerparker.dk/

Kunde: Ennova

Hvilke services skal vi tilbyde vores kunder I morgen?

Udviklingsafdelingen I Ennova arbejder med koncepter der skal realiseres på både kort og længere sigt. Jeg faciliterede processen og klædte samtidig teamet på med metoder og værktøjer. Design-tænkningens metoder blev bragt i spil, med identifikation af mulighedsrum, konceptudvikling og prototyper.

Kunde: Zibra

Hvordan kan vi få oplevelsen af hvad der sker i et innovationscenter der ikke er etableret endnu?

I Taastrup er der fuld gang i udvikling og realisering af et nyt innovationscenter. InQvation Center Taastrup. Jeg supporterer udviklingen med prototyper af kommende aktiviteter og udarbejdelse af et blueprint for centeret. Visualisering og konceptbeskrivelse der hjælper med til at kommunikere både internt og eksternt hvad det er der arbejdes på.

Kunde: Energinet.dk

Hvordan aktiverer vi forbrugerne?

Hvordan understøtter vi udviklingen af et bæredygtigt elforbrug igennem et fleksibelt forbrug? Hvordan aktiverer vi forbrugerne? Dette var spørgsmålene der var startskud for et innovationsforløb. Jeg faciliterede processen og arbejdede sammen med et kerneteam i ENDK med udvikling af en række koncepter

Kunde: Projekt Medstrøm

Skærp profilen og produkterne på hylderne.

Udviklingsforløb til iværksætter- og micro-virksomheder. I løbet af de sidste 6 år har jeg bidraget på modulerne der handler om at skærpe profilen, udnytte potentialet og udvikle produkter. Medstrøm der er et samarbejde mellem Fremtidsfabrikken, Business Kolding og Spinderihallerne. Jeg har haft fornøjelsen af at bidrage på både Power Up- og Strømstyrke- forløbene som rådgiver og underviser. Og i udviklingen af Højspænding.

Kunde: Biomar

Hvordan arbejder vi med innovation på tværs af lande og forskningsområder?

Biomar, der arbejder med innovation på tværs af Norge, Dk, UK, Chile og Costa Rica, har implementeret en ny måde at arbejde med innovation på. Jeg har hjulpet med at definere processen og træne innovationslederne i nye metoder og værktøjer. Ligesom jeg har faciliteret Innovations Summit i Madrid og udviklings-workshop for lederne.

Kunde: RICE A/S

Hvordan arbejder vi med kreativ projektledelse?

I RICE A/S har mange opgaver karakter af projekter. Der er brug for at styrke den enkelte projektleders evne til at involvere kolleger i kvalificering og udførelse af opgaverne og klæde dem på til at skabe overblik over opgaverne. Jeg underviser i ledelse af kreative projekter med fokus på enkle overblik over proces og opgaver.

Kunde: BankNordik

Hvordan bringer vi talenter i spil?

I BankNordik arbejdes der med stor opmærksomhed på kompetenceudvikling og talenter. Jeg har sammen med BankNordik HR udviklet og faciliteret et talent forløb med fokus på at klæde deltagerne på til at bringe sig i spil i organisationen. Deltagerne er blevet trænet i at identificere potentialer og er blevet klædt på til at gå strategien i møde.

Kunde: CP Kelco

Innovation med udgangspunkt i forskning

CP Kelco tager afsæt i forskning og research i udviklingen af deres produkter. Jeg inspirerer til brug af nye metoder og værktøjer og en ny proces for innovation. Over et forløb på 6 måneder har vi faciliteret processen og supporteret udvikling af såvel koncepter som prototyper.

Kunde: KiMs

Udvikling af nye koncepter og ideer

Kims a/s har hele tiden brug for at udvikle nye produkter og koncepter. Jeg har igennem en årrække hjulpet med at facilitere processen med identifikation af mulighedsområder, idé-generering og konceptbeskrivelser.

Kunde: Kohberg

Innovationsproces til brødpotentialet hos Kohberg

Meget mere end boller fra Kohberg. Jeg hjælper Kohberg med innovationsindsatsen. Udvælger metoder og værktøjer, faciliterer processen, og arbejder sammen med et tværfagligt team fra organisationen og deltagere fra bureauer på at udvikle koncepter, produkter og processer.

Kunde: ALD Automotives

Hvordan arbejder vi med innovation og med hvilke metoder og værktøjer?

Jeg har faciliteret en innovationsproces for ALD Automotives omkring udvikling af et forretningsområde med stort potentiale. Målet med processen var udover konkrete produkter og services, nye interne processer og oplæg til kommunikation, at definere og afprøve en innovationsproces for ALD.

Kunde: Logitech

Innovationsforløb med Logitech

Flere års samarbejde mellem Logitech og Loop Company fortsætter med en innovationsopgave til virksomhedens Core Business. Jeg påtager mig igen opgaven med at facilitere processen omkring udvikling af nye koncepter til Logitechs kunder og involvere kunderne i co-creation.

Associeret: Finanssektorens Uddannelsescenter

Hvordan arbejder vi med innovation i finanssektoren?

Som associeret konsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter er jeg i kontakt med mange pengeinstitutter og banker. Sammen med Nicolai Mendgaard fra MADE har vi afholdt innovationskursus med udgangspunkt i generation Z.